Familien Heise

Familien Heise

Familien Heise i udlandet.

Denne blog er vores livlinie til familie og venner. Den blev oprindelig lavet da vi rejste til Kenya i 2007. Nu lever den videre og kommer til at berette om stort og småt om vores liv i Accra, Ghana. Den dække 3 år fra Bangladesh samt 2½ fra Kenya. Den kvikke læser vi opdage et hul i tidslinjen, som dækker 8-10 måneders ophold i Danmark fra Oktober 2009 til August 2010.

Så blev der "sommer" ferie

NairobiPosted by Mette Heise Thursday, July 09 2009 12:51:45

Nu er det blevet sommerferie for børnene, selvom der nu godt nok ikke er meget sommer over vejret..... Vi har det bare så koldt hernede. Forleden på arbejdet var der en der havde finger vanter på, og en anden med strik hue.....indendørs.....

Sidste skoledag var vi til Speech Day, som er en afslutning på året. Der bliver de bedste eller dem der har gjort noget godt af børnene fremhævet. Fra et dansk synspunkt, så har man jo lidt svært det der med at fremhæve et barn fremfor andre. Men jeg har lært at acceptere det, for børnene ved jo reelt godt, hvem der kan hvad. Og man respekterer hinanden for en masse forskellige ting.

Men vi var altså inviteret, fordi Frida havde vundet en ud af 2 priser i hendes klasse. Hun fik den for sit hårde arbejde og gode vilje. Det er meget flot af hende at få den. Men hun har også arbejdet meget hårdt dette år. Hun er blevet flytte op 2 gange i matematik (her bruger man niveau inddelt undervisning) og er nu på højde med sine klasse kammerater i læsning og matematik.

Ud over 2 pris vinderer, så er der 6 i hver klasse der bliver commended, det vil sige fremhævet for et godt skoleår. Rasmus blev commended i sin klasse.

Men selve speech day tror jeg ikke Frida var specielt vild med, man skulle jo bare sidde stille og høre taler. For os var det en god oplevelse at se skolens ledelse på scenen, deres omgangs tone osv. Jeg sad og blev lidt små nostalgisk og erkendte, at det her er sgu’ en god skole. Men omvendt så skal man ud og se verdenen for at finde ud af, om ikke der er andre der er mindst lige så gode.

Rasmus sluttede skole året af med opvisning i Monkey Nastix, som er en slags gymnastik han har gået til. Morten er ved at øve sig i rollen som Overskuds Far, så det var ham der var henne og se. De blev vist enige om, at Rasmus var ved at være for stor til det.

Ellers går det slag i slag. Ungerne nyder at være hjemme og lave intet andet end at se TV. Det er ikke særligt pædagogisk, men omvendt så har de haft et har hårde uger, så det er OK at de slapper af på den måde.

Vi er så småt begyndt at sortere og sætte ting til salg. Jeg har lidt lyst til at pakke sammen allerede nu, for jeg vil jo gerne hjælpe til. Men Morten og børnene skal jo bo her 6 uger uden mig, så det går nok ikke.

Og så er jeg ellers bare begyndt at sige farvel her, der og alle vegne. Det generer mig ikke, for de folk der virkelig betyder noget for mig, dem vil jeg ikke miste kontakten med (længe leve Facebook). En ven spurgte mig forleden hvad jeg ville savne ved Kenya?? Øhhh det kunne jeg faktisk ikke svare på, Kenya er bare aldrig kommet ind under huden på mig. Selvfølgelig er det dejligt at leve et liv med folk til at vaske op og rydde op, men det kan jeg jo reelt få i mange andre lande også. Så jeg går stadig og tænker over, hvad jeg vil savne....

  • Comments(0)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.