Familien Heise

Familien Heise

Familien Heise i udlandet.

Denne blog er vores livlinie til familie og venner. Den blev oprindelig lavet da vi rejste til Kenya i 2007. Nu lever den videre og kommer til at berette om stort og småt om vores liv i Accra, Ghana. Den dække 3 år fra Bangladesh samt 2½ fra Kenya. Den kvikke læser vi opdage et hul i tidslinjen, som dækker 8-10 måneders ophold i Danmark fra Oktober 2009 til August 2010.

Tur til Cape Coast

AccraPosted by Mette Heise Saturday, April 26 2014 11:36:50

Her et par stemningsbilleder fra en forlænget weekend til Cape Coast. Der er skønt, kaotisk og beskidt på en og samme tid.

Bla. Er Frida i gang med at spille fodbold med de lokale børn :-)




  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post711

Fastelavn

AccraPosted by Mette Heise Saturday, April 26 2014 11:34:19

Fastelavns fest, kørt hjem på rutinen  Vi forsøgte at regne ud hvor mange hjemmelavet tønder Morten efterhånden har lavet med gav op. Men han er god til det, og Maya og Frida havde taget sig tiden til at dekorere dem.

Og vi andre havde alle lidt sødt med 

Og så ellers glade udklædte børn. Vi havde overvejet om vores børn var blevet for gamle men tænkte vi skulle holde det for Maya. Og kl 7 den morgen sad der allerede en kat i sofaen og ventede 




  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post710

Svømning

AccraPosted by Mette Heise Sunday, February 09 2014 13:57:53

Og siden jeg skrev det indlæg og fik det postet, ja så er det blevet midten af Februar, det er jo håbløst som tiden bare suser afsted.

Weekenden har vi brugt på svømme stævne, dog uden Frida. Hun orker ikke al den træning og synes den blokerer for alt andet. Så hun har meldt pas og har istedet kastet energien mod Basket, volley og så lige at være med i årets musical. Så nej, egentlig ikke fordi vi ser hende mere.

Men Maya og Rasmus var med. Maya vandt sin første medalje, bronze, i 50 m crawl, hun var super stolt. Inden hun tog afsted havde hun sagt at hun godt vidste at hun ikke ville have en chance for at vinde noget.

Rasmus vandt også bronze i rygsvømning, hvilket jeg tror var en overraskelse for ham. Så alt i alt fik vi da trods alt lidt ud af 7 times ved pool kanten.

Og, jeg har nærmest ingen billeder, for sad og så mig godt sur på alle de andre forældre. Altså, hvad får dem til at tænke, at fordi de gerne vil have et billede af lige præcis deres pode, så er det okay at stille sig op nedenfor afslutningen af bassinnet, så ingen af de 40 tilskuer der sidder i den ende kan se!!!!

Faktisk min kæmp hest, så lidt mere af verden in real life istedet for at det hele er gennem et kamera !

Og, det har intet at gøre med at vore kamera er elendigt for tiden ;-)






  • Comments(1)//www.familienheise.dk/#post709

Nyt familie logo .....

AccraPosted by Mette Heise Sunday, February 09 2014 13:50:10
Ved ikke helt hvordan ungern ehar lavet det her billede, men det er da ret sejt :-)



  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post708

Lidt af hvert

AccraPosted by Mette Heise Sunday, February 09 2014 13:49:20
Danske biler bliver også eksporteret til Ghana:


Og så undre mig sig af og til over at der er problmer med strømmen og IT....


Noget af det der så til gengæld er styr på, det er produktionen af perler. I alle størrelser og farver.



  • Comments(1)//www.familienheise.dk/#post707

Boomer

AccraPosted by Mette Heise Sunday, February 09 2014 13:46:44
Han er jo vores baby :-)

Så selvfølgelig må han hoppe ind og ud af pool. Børnene vasker deres fødder inden, men det er lidt svært at forklare Boomer.....

Først ind

Så svømmes der.


Så ud igen.


Og så en tur i busken og rulle sig.


Og så kan man starte forfra :-)


Boomer har iøvrigt fået sin første veninde, MAggie, som også har en dansk mor. Maggie er lidt yngre end Boomer men bestemt lige så fræk og dejlig :-)




  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post706

Elmina Castle mv

AccraPosted by Mette Heise Sunday, February 09 2014 13:27:31
Hov, så gik der kludder i rækkefølgen af indlæg, beklager.

Her en masse billeder fra en forlænget weekend ved kysten. Vi besøgte et af de gamle slavefort. Det er altså en fortid som jeg tror langt de fleste af os har fortrængt. Især taget i betragt at danskerne jo ikke holdt sig tilbage.

Men at gå der og høre deres historie, må erkende at man gik med en vis kvalme!

Rummet med dødninge hoved over kom man ikke ud fra i live. Enten blev man kvalt af mangel på luft eller man døde som følge af ingen mad!


Man kan læse mere om Danmarks rolle her:

http://www.frederiksgave.org/History.htm

Men, hvor håbløst det end er/var, så er der også en anelse humor, se det her skilt:


Bøden er på knap 120 kr!

Der er nu ellers dejligt ved Elmina.... Kan så bare ikke forstå hvorfor alt byggeaffaldet skal placeres ud til stranden....





  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post705

Alt det med småt :-)

AccraPosted by Mette Heise Sunday, February 09 2014 13:17:54

Suk, så har det igen taget mig 2 måneder at opdatere blog....det er ikke kønt :-(

Kan man undskylde sig med arbejde og en hektisk hverdag...nej vel, så nu kaster jeg mig igen ind i kampen.

Arbejdsmæssigt har det været hårdt, en uges besøg af Rigsrevisionen kan i hvert fald ses på overarbejdskontoen. At skulle lukke et årsregnskab kræver også sin mand...eller kvinde, især når det skal ske i et regnskabssystem som stadig har sine udfordringer.

Samtidig skal der jo være tid til diverse julekoncerter på børnenes skole. Og ikke mindst vores egen fredags julehygge med gode venner til Gløgg, æbleskiver og en pokkers masser småkager som Rasmus og Maya primært havde lavet. Jo jeg var optimistisk den søndag vi lavede dem, måske hele familien kunne deltage....men må konstatere at nær teenageren gjorde det mest i at spise dejen og i øvrigt bevæge sig mod TV efter 20 min. Men, det var da en sejr at hun gav det et forsøg :-) Nej lad mig rette, fantastisk hun overhovedet var hjemme en søndag eftermiddag ;-)

Men kan i hvert fald sige der var julestemning her op til jul. Plastikjuletræet fra Malaysia var på sin plads, oven på juletræstæppet, håndlavet af en god ven og som har rejst med os siden vores bryllup. Den fantastiske måtte fra Kenya, med påskriften God Jul (ja på dansk) var på sin plads, det samme med Nissemand tilbage fra min mormors hjem osv. Det er når alle de ting kommer frem, man trods alt ved vi har et hjem og en histrorie der flytter med os rundt. At Morten synes 3 kasser med julepynt er lige i overkanten, det kan jeg da ikke forholde mig til :-)

Den 20. december gik turen så til Danmark for at fejre jul og deltage i Mortens mors 70 års fødselsdag.

Og hvor var det dejligt at komme hjem til sommerhuset. Stormen havde slået tv antennen lidt ud afkurs, så tv virkede ikke. Og hovsa, pludselig gav børnene sig til at spille et spil..... Og Rasmus meddelte det var se dejligt at være hjemme i sommerhuset, for er huset så lille, at selvom Frida er på Youtube, så er hun i det midnste i samme rum som os andre :-)

Julen blev holdt i sommerhuset, 10 børn og voksne og et juletræ, et træ som gik helt til loftet....det var ikke svært og damen der solgte det til os mente vi fik det laveste hun havde.....

Selvom vi første landede i DK d. 21 dec ved middagstid, så lykkedes det fint at få det hele gjort klar til en juleaften (vi var sågar ude og købe ny ovn d. 22, da den gamle var gået i stykker, og måske en anelse vigtig for en flæskesteg...).

Internet shopping er en fantastisk opfindelse. D. 22 tog jeg i den lokale postbutik og hentede alle de gaver jeg havde bestilt :-)

Juledagene blev brugt med ren afslapning i sommerhuset, så dejligt ikke at skulle noget. 2. juledag fik vi bedste forældre på begge sider på besøg til frokost, selv oldemor på 95 år var med :-)

Rasmus mener det er den bedste jul han nogensiden har haft! Og kan forestille mig, at der er et vist pres for at det skal gentages næste år....

Den 28. December gik turen til Nimb, i Tivoli hvor hele familien Heise skulle fejre Farmors 70 års fødselsdag. Sikke fint det var, og med udsigt over flot fyrværkeri.

Og aprpops fyrværkeri, så blev nytårsaften holdt i Aalborg, blot os 5. Og hvor var det hyggeligt, ungerne fik en omgang kultur med bla. 90 års fødselsdags sketch som de stadig griner af. Og så selvfølgelig fyrværkeri. Sidste år var nytårsaften i Sydney, Australien, så de har helt bestemt set flot fyrværkeri. Men at man at man pludselig var så tæt på, det var helt fantastisk...og at man selv kunne tænde....den 11 årige dreng var helt i hopla!!!!!

Efter en uges tid i Aalborg, hvor der blev shoppet, en tur til frisør og besøg her og der gik turen tilbage til sommerhuset.

Rasmus og Morten gik igang med at fælde træer, ved ikke hvem der hyggede sig mest. En tur hos naboen med hjemmelavet æblekage, varm kakao og flødeskum....uhmm blev det også til. Og hvor er vi heldige vi har dem. Da vi ankom til sommerhuset 21. December var der tændt op indenfor, en julenisse hang på vores hoveddør og chokoladenissemænd til børnene indefor. Så kan man simpelthen ikke forlænge mere!

Når jeg så skriver blog tænker jeg selvfølgelig billeder, husk at sætte billeder ved. Men helt ærlig, har faktisk ikke taget specielt mange billeder, A-fordi vores kamera ikke har det for godt for tiden og B-fordi jeg øver mig at være en anelse mere nærværende (yes yes, et buzz word i 2014) og C-jeg glemte det :-)

Nu er vi så tilbage i Ghana og hverdagen har gjort sit indtog. Børnene er tilbage i skole, hvilket har været dejligt for dem. Det er en dejlig følelse at vende tilbage og mærke, at man ikke længere er de nye men man har masser af venner at komme tilbage til.

Og arbejdet, tjæe det lå der jo overraskende nok da man kom tilbage fra ferie :-)

Og så var der lige Boomer, han havde savnet os alle. Da vi kom hjem spurtede han rundt i huset totalt rundforvirret. Og nåh ja, velkommen hjem, til en aircon i vores soveværelse der ikke virkede...her er også kun ca 30 grader. Så Morten tog en madras på gulvet hos Frida, til Boomers store glæde. Så kunne de jo ligge i “ske” natten lang :-)

Så alt i alt farvel til 2013 der bød på mange nye ting og velkommen til 2014 som forhåbentlig bliver ganske roligt.



  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post704
« PreviousNext »