Familien Heise

Familien Heise

Familien Heise i udlandet.

Denne blog er vores livlinie til familie og venner. Den blev oprindelig lavet da vi rejste til Kenya i 2007. Nu lever den videre og kommer til at berette om stort og småt om vores liv i Accra, Ghana. Den dække 3 år fra Bangladesh samt 2½ fra Kenya. Den kvikke læser vi opdage et hul i tidslinjen, som dækker 8-10 måneders ophold i Danmark fra Oktober 2009 til August 2010.

Så er vi taget til Tanzania

NairobiPosted by Mette Heise Tuesday, August 07 2007 20:58:13

Som tidligere skrevet, så er vi nu i Tanzania, Arusha, hvor vi skal deltage i et 3 ugers træningsforløb, hvor let fordøjelige emner som fattigdom mv. Skal behandles.

Vi er kørt hertil i egen bil da der på kortet kun er knap 300 km, men det er altså en tur der tager lige omkring 6 timer.

For det første tog det os over en time bare at komme ud af Nairobi. Der var vejarbejde på vej ud af byen så man blev ledt over på en ældre vej, en vej som ikke er specielt bred. Og hvor der naturligvis var en lastbil der var gået i stå. Det betyder jo ikke noget man overhaler jo bare osv. Men pludselig går noget galt og der er biler i din vejbane, men de kører den forkerte vej..... Dvs. I holder snude mod snude med en kø, der ikke bevæger sig. Det er bare ikke særligt fedt.....

Derefter gik det bare der ud af. Vejen var til tider temmelig dårlig, og Morten konstaterede tørt, at svigermor vist ikke skulle med ud på de kanter hvis hun kom herned ! Men sjovt som man kan vænne sig til meget. Ungerne så video, og vi havde advaret dem, at måske den ikke ville virke på de dårlige veje. Men det gjorde den så de sad bare og jublede efter et stort bump over, at den stadig virkede..... Generelt var det sjovt at høre hvordan de observerede landskabet osv. Tydeligt at de kunne se en forskel på det vi kom fra og til det meget tørre og flade landskab som vi kørte igennem.

Det Sydlige Kenya er desuden Masai område, så der var rigtig mange Masaier hvilket de også konstaterede en ca. 48 gange.....

Da vi kom til grænsen blev vi lige mindet om at det er Afrika vi bor i. Første stop var politi, hvor vi skulle skrive under på, at vi ikke tog noget ulovligt ud af landet osv. Næste stop Immigration, hvor der for hvert pas skal udfyldes et ark med, at man nu forlader Kenya. Dernæst skulle vi hen og eksporter vores bil ud af Kenya, ja de kalder de det.... Og husk, vi er endnu ikke ude af Kenya.......

Derefter kan vi endelig køre ind i Tanzania, hvor vi skal samme øvelse igennem med at udfylde ark, blot at vi nu er på vej ind I Tanzania, hertil skal der også lige købes visa. Og det tog sin tid..... Men vi har jo også en bil med, så vi skulle lige hen og betale road license for den til Tanzania også.

Herefter havde vi 3 meget mopsede børn og forældre der var en anelse trætte af Afrika, og vi havde endda prøvet det før, men det føles bare mere anstrengende med 3 børn, der er tørstige, sultne skal tisse osv.

Men efter 1 ½ time lykkedes det os at komme ind I Tanzania, hvor man har en umådelig flot indkørsel til Ausha, som kun ligger ca. 100 km. Fra grænsen, på god vej i øvrigt. Men byen ligger for foden af Mount Meru, hvilket betyder, at vi nærmest skal hele vejen rundt om bjerget for at komme dertil. Og det er superflot og interessant landskab. Man kan ligefrem se, hvordan man starter i det helt tørre, hvor intet kan gro, og jo tættere man kommer på byen, jo grønnere og flere mennesker ser man.

En af de fascinerende ting ved sådan en køretur er også, at man er virkelig i ødemarken, og pludselig sidder der en Masai, og man tænker på, hvor pokker skal han hen. Eller der pludselig dukker en lille enklave af måske 5 lerhytter op, og så er der ikke noget igen i 10 km afstand. Altså hvordan kan de leve på den måde, det er virkelig svært at forstå!

Nu er vi så vel ankommet på TCDC, som træningscenteret her hedder. Det er ejet af MS, og er i sin tid opbygget meget dansk. Vi har fået et lille hus, hvor der er to værelser, et lille køkken, dog uden indhold ud over køleskab samt bad og toilet. Men det er helt fint til os.

Her er spisesal, så al mad bliver serveret for os, hvilket med en mor og en anelse kræsne børn kan være lidt af en oplevelse......

Morten og jeg deltager i kursus, mens ungerne er i børnehave, hvor der er super fine forhold. Til Maya er der en dame, hvis eneste opgave er at passe hende, så det kan man vist ikke klage over....

Vi er på vores kursus i gang med at diskuter fattigdom og hvordan man kan måle den i forhold til hvilken støtte man skal tilbyde. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at vores underviser ved hvad han snakker om, men det er meget idealistisk og man sidder til tider og tænker, at det er alt sammen meget godt, sådan funger det bare ikke i den virkelige verden. Men det giver rum for debat ;-)

  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post81