Familien Heise

Familien Heise

Familien Heise i udlandet.

Denne blog er vores livlinie til familie og venner. Den blev oprindelig lavet da vi rejste til Kenya i 2007. Nu lever den videre og kommer til at berette om stort og småt om vores liv i Accra, Ghana. Den dække 3 år fra Bangladesh samt 2½ fra Kenya. Den kvikke læser vi opdage et hul i tidslinjen, som dækker 8-10 måneders ophold i Danmark fra Oktober 2009 til August 2010.

Ugens Gang

NairobiPosted by Mette Heise Sunday, June 14 2009 17:49:18

Her i Nairobi går livet sin hektiske gang. Morten har været en uge i det nordlige Kenya med et smut ind i Ethiopien. Han tog kameraet med sig men glemte opladeren, så gætter på at hverken han eller jeg har kunne tage billeder.

Men altså alene mor det vil jeg gerne bede mig undladt for nogensinde at blive, for det kræver da en master uddannelse i logistik..... Især er det ikke nemt når man selv tager afsted kl 7 om morgenen for at komme på arbejde, og ungerne først skal møde kl 8. Det blev løst ved at Emily fulgte dem op til en ven, hvis mor så kørte. Mere kompliceret blev det så af, at Rasmus og Maya lagde sig syge, så de skulle blive hjemme, stadig mens et barn skulle følges i skole osv..... Men vi er kommet ud på den anden side og klarede nu det hele helt fint. Kan I den grad mærke, at jeg ikke læser for tiden, så har ingen dårlig samvittighed hængende over hovedet når jeg er hjemme, så bestemt mere tålmodig når det for alvor er nødvendigt.

Startede iøvrigt ugen med at fyre vores rengøring kone, som egentlig kun er hos os 1½ dag om ugen. Men alligevel var det med tårer ned af kinderne på hende, selvom jeg både havde skaffet hende et andet hus at arbejde i, og hun fik faktisk 4 mdr. Løn med sig herfra, fortæller noget om min dårlige samvittighed samt at jeg virkelig gerne ville af med hende. Som en kollega sagde, så skal man sørge for at give så meget i fratrædelse, at man er sikker på, at de ikke kommer tilbage og laver ballade!!! Men nu er der kun Emily, og det tror jeg såmænd også Emily er helt godt tilfreds med. Hun har fået besked om, at vi i første omgang skal se tiden an, og så se hvad hun skal have ekstra i løn til September når vi er tilbage fra ferie.

Dette var også ugen hvor jeg fik et surt opstød på ungernes skole. Maya går jo lige nu på en lokal søsterskole til den Frida og Rasmus er på. For ca 3 mdr. Skrev vi hende op til Braeburn men fik allerede da at vide, at der var venteliste. Hmmm fredag snakkede jeg så med hende der er ansavrlig for Early Years som mente, at jeg ikke skulle regne med at få hende ind!!!

Altså hvor blev jeg sur. For ingen har i de 2 år vi har kommet på skolen dagligt sagt til os, at det ville blive et problem at få Maya ind, så vi skulle få hende på venteliste.... Og ja, det er så første gang nogensinde de har søskende på venteliste, så det havde de slet ikke tænkt over....Nej og det er så os det går ud over. Og værst er, at jeg fik at vide, at vi end ikke var øverst på ventelisten, dvs. Der er andre familier med søskende end os, som nu er blevet fanget. Først var jeg skide sur, men er faldet ned igen. Så vi skriver et pænt brev til skolen om, at vi er skuffet osv. Det er egentlig ikke fordi vi vil springe over ventelisten, men jeg synes det er trist at man har en politik om, at søskende har fortrinsret, og så ”glemmer” man at fortælle, at børnene skal skrives op i meget god tid. Men lad os se hvad de siger til det....

Men ellers er det jo en fantastisk skole. Lørdag var jeg således til mit livs første Dinner Dance der, og det som enlig..... Meget hyggeligt med god mad og dans til musik for de unge på 40, hvilket jeg vel efterhånden nærmer med store skridt ...... Hvor utroligt det end lyder, så dansede jeg i 3 timer mens jeg drak Cola Light.

Fredag var også dagen hvor jeg var ude og se Rasmus spille 6 and under fodbold turnering. Oprindelig var jeg overrasket over, at han overhovedet var på holdet, der er trods alt 30 drenge at vælge imellem og de skulle kun bruge 7. Han plejer ikke at være specielt interesseret i fodbold, og gider da heller ikke spille det ekstra efter skole. Men turnering er jo nok meget sjovt.... De vandt 3 indledende kampe og 1 uafgjort, så gik i semi finalen. Der var de ude i straffesparkes konkurrence. Jeg kunne ligefrem se Rasmus drage et lettet suk, da ham før ham scorede det afgørende mål, så Rasmus ikke behøvede at skyde .....

Finalen endte uafgjort, men her havde man en regel om, at den ikke måtte blive afgjort i straffespark, også lidt af et pres at ligge på en 6 årigs skulder. Så er der uafgjort efter den forlængede spilletid, så deler begge hold simpelthen titlen. Og det skete her, men drengene var vist helt glade alligevel. Men selv efter den oplevelse mener Rasmus stadig ikke at han gider spille fodbold..... Og billeder, nej kameraet er jo i det Nordlige Kenya....

Ungerne tæller ned til sommerferie, som de har om 3 uger, det er jo vildt at tænke på. Vildt er det også at vi her i starten af Juni krydsede 2 år i Kenya. Til Oktober kan vi såmænd fejre at det er 10 år siden vi tog til Afrika første gang.

  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post421