Familien Heise

Familien Heise

Familien Heise i udlandet.

Denne blog er vores livlinie til familie og venner. Den blev oprindelig lavet da vi rejste til Kenya i 2007. Nu lever den videre og kommer til at berette om stort og småt om vores liv i Accra, Ghana. Den dække 3 år fra Bangladesh samt 2½ fra Kenya. Den kvikke læser vi opdage et hul i tidslinjen, som dækker 8-10 måneders ophold i Danmark fra Oktober 2009 til August 2010.

Landsindsamling

NairobiPosted by Morten Heise Thursday, April 24 2008 19:56:37

Så er det måske også ved at være tid til en kvæk fra mig....

Som Mette jo løbende har opdateret jer, så har jeg haft rimeligt travlt i ”min lille freds-organisation” siden konflikten brød ud her i Kenya.

Udfordringerne har været store, spændende og til tider skræmmende. Store fordi der pludseligt har så stort behov for vores ydelser, spændende fordi det rent organisatorisk har betydet stor vækst i et presset miljø og mange forventninger, og selvfølgeligt skræmmende når man pludseligt ser en land ”gå i krig” med hinanden i visse lands dele, og ikke rigtigt kan stille noget op.

Oplevelserne har været mange, ikke mindst at være under ”ufrivillig husarrast” da konflikten var på sit højeste, og mit første besøg til et af de hårdt ramte områder ude i landet og se flygtningelejre der er opstået på få uger, brændte bygninger og hvor det lykkedes at bringe to veninder samme fra rivaliserende stammer. Se den artikel som kom ud af det her: http://www.ms.dk/sw93390.asp

MS (Mellemfolkeligt Samvirke som vi er udsendt for) har siden valgt at lave en landsindsamling i Danmark d. 18 Maj til fordel for vores fredarbejde. Det er også en meget spændende proces hvor vi bl.a. er ved at forberede to af vores lokale fredsarbejdere (Bl.a. Mary som er nævnt i ovennævnte artikel) til at tage til Danmark og deltage i noget kampagne arbejde. Ingen af de 2 har før været ude af landet så der er mange spørgsmål der skal besvares lige fra den mad vi spiser, og hvordan holder I varmen om natten, og hvilke konflikter har i Danmark?

Vi får også besøg hernede, Jan Gintberg kommer en uges tid omkring 1 maj, og skal se hvad vi laver, så jeg er arrangeret et spændende program hvor han bl.a. skal være med i forum/Gade teater om forsonings arbejde mellem stammer, og ud og deltage i i nogle ungdoms aktiviteter i flygtninge lejre hvor vi spille ”un-fair fodbold” med blandede stammehold som optakt til en dialog om genforening. Det skal nok blive spændende!

I kan læse og se mere om mit og PeaceNets arbejde på MS hjemmeside: http://www.ms.dk/sw94414.asp

  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post254