Familien Heise

Familien Heise

Familien Heise i udlandet.

Denne blog er vores livlinie til familie og venner. Den blev oprindelig lavet da vi rejste til Kenya i 2007. Nu lever den videre og kommer til at berette om stort og småt om vores liv i Accra, Ghana. Den dække 3 år fra Bangladesh samt 2½ fra Kenya. Den kvikke læser vi opdage et hul i tidslinjen, som dækker 8-10 måneders ophold i Danmark fra Oktober 2009 til August 2010.

Billeder, TCDC

TanzaniaPosted by Mette Heise Sunday, August 12 2007 17:18:05

Så er det vist tid til et par stemnings billeder her fra TCDC.

Starter med to billeder fra børnehaven her, hvor Ungerne bliver passet i løbet af dagen.

Blog ImageBlog Image

Her er så spisesalen. Alt er jo arrangeret for en, man skal bare komme og sætte sig tre gange om dagen og spise hvad der er i buffeen. Maden er jævnt kedeligt, men de laver nogle rigtig gode desserter, især fromager i alle afskygninger, som jeg desværre er ret vilde med. Så man tage en del kg på mens man er her....

Blog Image

Og så slutter vi af med et billede af vores lille hus, som vi bor i her på TCDC.

Blog Image

  • Comments(0)//www.familienheise.dk/#post85

Gender foredrag

TanzaniaPosted by Mette Heise Wednesday, August 08 2007 17:23:12

I dag har vi her på kurset snakket om Gender. Dvs. De forskelle der bliver gjort i samfundet som følge af, om du er mand eller kvinde. Det er et tungt emne, og et emne, hvor der er meget lipp service, dvs. Man skriver en masse uden egentlig at gøre noget ved det, fordi det simpelthen er så svært at håndter.

Eftermiddagen blev brugt i selskab med en tanzaniansk dame, som fortalte om Masaierne i forhold til HIV/Aids samt omskæring af kvinder. Det var vildt fascinerende og fuldstændig vanvittige historier hun kom med. For god ordens skyld skal nævnes, at hvad der skrives nedenfor ikke skal læses op for børn der følger med på vores hjemmeside!

For at starte med HIV problematikken først i Masai kulturen. Til min store overraskelse, så skal kvinder ikke være jomfruer når de liver gift. Dette er ud fra en betragtning om, at en 15 årig pige oftest kan blive gift med en gammel mand, og så er det for hårdt et arbejde for ham at tage deres mødom....... det er argumentet. Så når pigerne når en bestemt alder bliver de sendt ud en aften sammen med Night danceres, hvis eneste opgave er at tage deres mødom. Det forgår fult legalt, f.eks. får pigerne mælk med ud i deres kalbas fra deres mor, som de giver til den udvalgte mand.

Når pigerne så er blevet gift, så tilhører de naturligvis manden. Mænd bliver omskåret, hvorefter de tilhører den aldersklasse med mænd, der blev omskåret i samme gruppe, hvis man kan sige det sådan. Mænd af samme gruppe har ret til at have sex med alle de kvinder, der er gift med mænd i deres gruppe. Det betyder, at bare en enkelt mand, som har haft sex udenfor gruppen og bliver smittet med HIV kan udrydde en helt gruppe. Han har jo sex med de andre kvinder, som så igen deles af andre mænd.

Når Masai kvinder bliver omskåret, så er en del af ritualet efterfølgende, at de ikke må råbe op under voldtægt ej heller sladre. Eftersom deres egen mand måske er på besøg hos en af kvinderne, så benytter de unge drenge muligheden for at have sex med de øvrige kvinder. Iflg. Vores foredragsholder, så er det af og til nærmest organiseret drengene imellem, at jeg går til din mor i nat, så kan du komme til min osv. Atter er der potentiel smitte af HIV hele vejen igennem.

Oven i dette kunne hun berette, at Masai mændene bliver omskåret på en måde, så man lader forhuden på penis blive hængende. Så i daglig tale omtaler man, at Masai mændene har to penis! Endvidere går de jo klædt stort set nøgen, blot med et klæde om lænden. Dette er med til at give skrøner (okay, jeg har aldrig tjekket det....) om, at fordi deres penis hele tiden hænger og dingler, så bliver den større og større. Dette skulle gøre Masai manden attraktiv hos de prostituerede, dvs. De betaler mindre for deres besøg, derved har de råd til flere besøg, og deraf større risiko for evt. at blive smittet med HIV.

Det er jo alt sammen fascinerende og skræmmende på en gang. Men da hun så begyndte at snakke om kvindelig omskæring, så fik man virkelig en dårlig smag i munden.

Kvinderne får typisk skåret både klitoris og skamlæberne af. Vel at mærke kræver tradition, at det bliver skåret af med en skarp sten, som bliver brugt til alle pigerne på en gang uden at blive rengjort. Og jo mere blod jo bedre mener man, så her er også en stor smitte risiko for HIV.

Alle ved at omskæring af kvinder fratager kvindernes fornøjelse ved sex. Men eftersom mændene jo har deres ”ekstra” penis, så kan den jo stimuler kvinden, og så er der jo intet problem......

Det var skræmmende at høre, hvordan man har fået omskæring kædet sammen med alt fra rigdom til om man kommer i himlen. Vores foredragsholders søster var blevet omskåret efter sin død, da lokal tro ellers sagde, at hun ellers ikke ville komme i himlen!

Dem der foretager omskæringen, det er typisk gamle kvinder, som også assister ved fødsler, har heller ingen interesse i at få stoppet traditionen, da de tjener til deres liv på denne måde.

Men hvad der nok skræmte os alle mest var beretningen om, at Masai kvinderne ikke måtte spise for meget under deres graviditeter. Det var vigtigt at fosteret ikke blev for stort, for så ville der nemmere komme komplikationer ved fødslen, babyer der sidder fast osv. Så man har i stedet bevidst underernærede kvinder og fostrer.....

Det var virkelig en interessant oplevelse at høre hende. Og det sætter virkelig i relief hvor svært det er at lave ændringer i disse samfund, hvor meget der er opbygget op omkring tradition og overtro.

  • Comments(1)//www.familienheise.dk/#post84
« Previous